Det besatte kongerige
Normark var engang et frit og selvstændigt kongerige, regeret af slægten Rosenkrantz. Landet var kendt for sine gamle traditioner, sine bjerge, sine skove og sin stærke tilknytning til kongehuset. For mange normarker var monarkiet ikke blot en styreform, men et symbol på nationens historie, frihed og fælles identitet.
Det ændrede sig, da nabolandet Dravonien invaderede Normark .
Den normarkske hær blev hurtigt besejret, regeringen opløst, og kongefamilien tvunget i eksil. Dravonien overtog kontrollen med landets institutioner, medier, politi og militær. Officielt blev Normark fremstillet som en del af et nyt og stærkere fællesskab, men i virkeligheden blev landet styret som et besat område.
Den gamle konge døde senere i eksil uden nogensinde at vende tilbage til sit hjemland. Dravonien erklærede, at kongehuset Rosenkrantz var opløst, og at ingen retmæssig arving længere kunne gøre krav på tronen.
Men kronprinsen lever.
Hans navn er Valdemar Rosenkrantz.
Valdemar er stadig kun teenager, men han er i hemmelighed vendt tilbage til Normark Han lever skjult blandt almindelige borgere og bruger dæknavnet Mads Kristensen. På papiret er han blot en almindelig dreng uden nogen forbindelse til kongehuset.
Han går på gymnasiet, deltager i undervisningen og forsøger at leve som sine jævnaldrende. Hans klassekammerater kender ham som Mads og ved intet om hans virkelige identitet. For dem er han måske lidt tilbageholdende, alvorlig og anderledes, men ikke nogen, der vækker særlig mistanke.
Valdemar må hele tiden passe på.
Han er opdraget som kronprins og har derfor en viden, en dannelse og en måde at tale på, som kan afsløre ham. Han kender slottet, hoffets traditioner og Normarks historie bedre end de fleste. Han må skjule sin baggrund, kontrollere sine reaktioner og undgå spørgsmål om sin familie og fortid.
Kun ganske få mennesker kender sandheden. De sørger for falske papirer, et sted at bo og en troværdig historie om hans opvækst. Selv blandt modstandsbevægelsen er hans identitet hemmelig, fordi en afsløring kan få katastrofale følger.
Dravonien besættelsesmagt ved, at en overlevende arving til tronen kan blive et samlingspunkt for modstanden. Derfor overvåger de befolkningen nøje og slår hårdt ned på enhver, der viser sympati for det gamle kongehus. Gamle kongelige symboler er forbudt, billeder af familien Rosenkrantz er fjernet, og undervisningen i skolerne er blevet ændret, så Dravonien fremstilles som Normarks redning.
Alligevel lever håbet videre.
I private hjem opbevares gamle flag, fotografier og minder fra tiden før besættelsen. Nogle normarkere lytter i hemmelighed til ulovlige radioudsendelser, mens andre hjælper modstandsbevægelsen med information, forsyninger og skjulesteder.
Modstanden er dog splittet. Nogle ønsker kongehuset genindsat. Andre kæmper for en republik og mener, at Normark efter befrielsen skal skabe en helt ny styreform. Enkelte samarbejder med Dravonien for at beskytte sig selv, opnå magt eller sikre deres families fremtid.
Valdemar ved derfor ikke, hvem han kan stole på.
På gymnasiet møder han unge, som er vokset op under besættelsen. Nogle støtter Dravonien, fordi det er det eneste system, de kender. Andre hader besættelsesmagten, men tør ikke sige det højt. Flere er børn af dravoniske embedsmænd, soldater eller normarkske samarbejdspartnere.
Midt i dette forsøger Valdemar også at være teenager. Han skal passe sin skole, få venner og håndtere forelskelser, jalousi og almindelige konflikter. Samtidig bærer han ansvaret for en hel nations fremtid.
Han ved, at han en dag må træde frem som Valdemar Rosenkrantz.
Men tidspunktet er endnu ikke kommet.
Indtil videre må han fortsætte med at være Mads Kristensen – en almindelig gymnasieelev i et besat land, hvor selv en lille fejl kan afsløre, at han i virkeligheden er Normarks kronprins.